Tips til at få tiden til at gå i karantæne
Følgende artikel er betalt og udarbejdet i samarbejde med de hjemmesider, der linkes til.
De fleste af os er sendt hjem fra arbejde eller skole, og mange af os holder os så vidt muligt inden døre, så vi ikke bliver smittet eller smitter andre med Covid-19. Men hvad skal vi få tiden til at gå med? Mange er måske ved at være færdige med en den sædvanlige ”go-to”-serie og sidder nu bare og triller tommelfingre og bruger hånddesinfektion i store mængder. Vi vil her komme med et par gode råd til, hvad du kan lave i denne her tid.
Udvælg en god bog fra bogreolen eller stream en anderledes serie
Hvis du allerede har binget din yndlingsserie, så anbefaler vi, at du vælger en serie, du aldrig har set før. Det kan være en serie, der ikke rigtig lyder som noget for dig, men det kan være værd at prøve alligevel. Måske den overrasker, og du ender med at blive bidt af den – eller måske den ikke er så god – det er jo lige meget, for du har ikke travlt og har derfor ikke spildt din tid.
Har du allerede set for meget serie, og er dine øjne ved at blive firkantet, så kan det være, at det er på tide at gennemse din bogreol. Er der en bog, du ikke lige har fået læst endnu – så læs den. Ellers kan du bestille en bog online. Vi kan love dig, at en god bog har et endnu bedre univers end en serie på din foretrukne streamningtjeneste.
Bor du alene, kan det varmt anbefales at sætte en lydbog eller en god podcast til højtalerne – det giver én en følelse af, at man ikke er helt alene.
Kan du lave nogle gør-det-selv-projekter?
Du har helt sikkert allerede lavet diverse overspringshandlinger som at gøre rent, afkalke, vaske tøj og ordne diverse ting i haven. Det nåede du måske allerede i den første uge. Det er derfor nu, at du skal oppe dig lidt. Du har sikkert længe haft nogle projekter i tankerne, så hvorfor ikke bruge tiden nu til at undersøge, om gør-det-selv-projekterne rent faktisk er mulige.
Det kan være, at du længe har tænkt, at du gerne vil male en væg i en lækker farve eller kaste dig ud i at pifte køkkenet lidt op. Du behøver jo ikke at udskifte et helt køkken for at give det et nyt look. Det kan være alt fra at udskifte grebene, male lågerne eller skabe noget hygge på væggene med billeder eller andre møbler. Der er rigtig mange muligheder.
Brug tiden på hjemmetræning
Selvom du måske aldrig har været den store fitnesstilhænger, så er det nu, at du kan skabe nogle rigtig gode vaner – også bare hvis det er 15 minutter om dagen. Det er hurtigt at finde et træningsprogram på nettet, som du kan lave i stuen, på altanen eller ude i haven. På den måde holder du dig i gang, og du får brugt tiden på noget fornuftigt.
Du er måske vant til at cykle på arbejdet og får derfor din motion derigennem – så kan hjemmetræning holde dig i gang, indtil du igen kan hoppe på cyklen.