Nemmetips

Tips og tricks

Nemmetips

Tips og tricks

Tips til virksomheden

Sådan holder du på dine ansatte

Ansatte får selvfølgelig løn for deres arbejde, men det skal ikke være den eneste opmuntring for at komme på arbejde og performe deres bedste dag ud og dag ind. Der skal i høj grad andre ting til for at vise over for de ansatte, at de bliver sat pris på og holde på dem, så de ikke smutter så snart de får en ”bedre” mulighed et andet sted. Her er et par gode råd til, hvordan du holder på dine ansatte, så de ikke bare smutter, når de får muligheden for det.

Personalegoder

Hvis løn er det eneste, de får for deres indsats, har de ikke den samme følelse af loyalitet over for deres arbejdsgiver, og det gør det lettere for dem at vælge et andet job, hvis det skulle blive en mulighed. Det er her personalegoder kommer i spil. Der findes mange former for personalegoder – både store og små. Det kan være alt fra en firmabil til en frugt- og frokostordning, kaffe og te, fitnessmedlemskab og uddannelse. Uddannelse er uden tvivl det personalegode, som er i højeste kurs hos virksomhederne – medarbejderne bliver nemlig ikke beskattet, så længe uddannelsen er relateret til ens erhverv. Det er sådanne personalegoder, der kan give medarbejderne lysten til at blive på en arbejdsplads på trods af måske mulighed for en højere løn et andet sted.

Firmagaver

Det er også vigtigt at vise medarbejderne at du sætter pris på dem med andet end personalegoder. Personalegoder er nemlig sådan, du viser, at du sætter pris på dem i hverdagen, hvorimod firmagaver er sådan, du viser, at du sætter pris på deres indsats på bestemte tider på året. Den mest konventionelle firmagave er firmajulegaven, som er en slags tak-for-din-indsats-i-år-gave. Der kommer dog løbende flere gaver til. Påskegaver er for eksempel også blevet meget populært, og så er der også nogle arbejdsgivere, der giver sommergaver. I det store hele handler det bare om at give medarbejderne en gave som tak for indsatsen efter et hårdt år eller en hård periode – og det er ekstremt vigtigt, hvis man gerne vil holde på sine medarbejdere. Læs meget mere om firmagaver her.

Skriv et svar