Sådan vedligeholder du nemt din bil selv
Det er overraskende nemt selv at vedligeholde din bil, ved at vaske den korrekt.
I denne guide får du tips til hvordan du selv kan vedligeholde din bil løbende, så du sørger for at det indre og det ydre på bilen holder sig godt. Denne guide er et uddrag af de mange guides du kan finde til bilpleje her>>.
Den løbende vedligeholdelse
Den løbende vedligeholdelse af din bil er den vigtigste for at opdage om der er områder, som har behov for særligt fokus. Det er her du vil opdage hvis der f.eks. begynder at komme rust i skærmkanter, ved lister eller ved emblemer.
Ved at du løbende sørger for at vaske bilen selv – lærer du den at kende og ved hvad du skal kigge efter og hvor hurtigt tingene har udviklet sig. Ved at du hele tiden kan følge udviklingen – kan du få sendt bilen til udbedring, inden at skader udvikler sig fra en billig reparation til en dyr.
En god vedligeholdelse starter med vask af bilen
Du behøver på ingen måde være mekaniker for løbende at kontrollere standen på din bil. Du skal kunne tjekke oliestanden og høre om der er deciderede mislyde – men ellers består den typiske vedligeholdelse – særligt af din lak som en visuel inspektion, som langt de fleste af os kan håndtere.
Vasken foregår mest skånsomt ved at benytter en skumlanse til at skumme bilen ind og skylle af for at fjerne det værste skidt – for herefter at tage en håndvask af bilen efter 2-spandsmetoden. Det involverer at du har 2 spande – en med rent vand og så en med blandet vand/autoshampoo, i det korrekte blandingsforhold.
Sørg for separate spande og børste til dine fælge, så du ikke kommer til at slæbe småsten med op på lakken af bilen.
Husk lakforsegling
Selvom du vasker bilen ofte og grundigt, vil bilen være ubeskyttet. Det er derfor en god idé at give lakken en forsegling. Det kommer i flere forskellige typer – lige fra den langtidsholdbare keramiske lakforsegling til den ekstremt hurtige vådforsegling. Der er ikke en, der er rigtig eller forkert – det vigtigste er bare at få det gjort.
Det mekaniske
Uanset hvor godt du vasker din bil – kommer du ikke uden om at der findes en lang række sliddele på bilen. Typisk er det på bilen, tænk som lygter, bremser, aircondition, dæk og olie som du løbende skal tjekke om de virker / holder sig inde for de grænseværdier som er angivet af fabrikanten af din bil.
Langt det meste er nemt at tjekke – og du skal dermed bare huske at overholde de serviceintervaller som der findes for din bil. Som oftest er det et sted mellem 15.000 – 25.000 km – afhængig af hvilken bil du har.