Så let er det at træne dit barns motorik
Op mod hvert tredje danske barn har motoriske problemer, når de skal starte i skole. Det er dog slet ikke så vanskeligt at træne de motoriske evner, som man måske skulle tro. En række simple øvelser på daglig basis kan være medvirkende til at problemerne forsvinder. Her får du et par tips til, hvad du kan gøre, hvis du gerne vil hjælpe dit barn med at styrke motorikken.
Det er vigtigt, at du træner med dit barn hver dag. Men der skal ikke mere til end et par simple øvelser.
#1: Hæng til tørre
Første øvelse går ud på, at du sætter dig med fødderne i gulvet og har let bøjede knæ. Du kan også vælge at sidde i skrædderstilling. Læg din baby med ryggen mod dine lår. Hold barnet om hofterne og loft op, så han eller hun hænger med hovedet mod dig i øjenhøjde. Stræk og bøj dine arme et par gange. Er dit barn over et år, er det en god idé at stå op.
#2: Løft baby med knæene
Her skal du lægge dig på ryggen med knæene op i vejret i cirka 90 grader. Placér dit barn med maven mod dine skinneben, og sørg for at holde i barnets hænder eller omkring skuldrene. Vug op og ned med dine knæ, gradvist med større udsving. Sørg for at holde godt fast, så barnet ikke glider.
#3: Gør brug af motorisk legetøj
Dit barn elsker at lege, lige fra det er helt lille. Der findes meget motorisk legetøj, og det er som regel lige så godt som almindeligt legetøj. Det findes i mange forskellige versioner, og der findes både indendørs- og udendørslegetøj.
Leg med legetøjet sammen med dit barn hver dag, så du er sikker på, at potentialet bliver udnyttet, og motorikken bliver trænet.