Pakketips til ferien med børnene
De fleste af os har efterhånden fået sommerferie og glæder os til at bruge lidt kvalitetstid med familien. Mange vælger at tage på ferie enten her i Danmark eller i udlandet. Uanset om I tager bilen eller skal flyve, kan det være svært at få plads det hele, og derfor er det godt at have et par tips i baghånden, når hele familiens bagage skal pakkes.
#1 – Pak det nødvendige og så det sjove
Når der skal pakkes til ferien, kan man opdele sin bagage i ‘need to have’ og ‘nice to have’ eller med andre ord, det der er nødvendigt at have med og det, som er rart at have med. Start med at pakke de ting, som er absolut nødvendige at have med hjemmefra. Dernæst kan I supplere op med de ting, som kunne være rare eller sjove at medbringe på ferien. Husk på at rigtig mange ting sandsynligvis kan købes lokalt på feriedestinationen, og at det derfor i en del tilfælde kan betale sig at købe det der.
#2 – Medbring en sammenfoldelig klapvogn
På en ferie med småbørn, er det helt essentielt at medbringe en klapvogn. Denne ender dog ofte med at optage en masse plads i bagagerummet og altså begrænse pakkemulighederne. Derfor er det en klar fordel at medbringe en klapvogn, der ikke er for stor og nemt kan foldes sammen. En klapvogn, der opfylder disse krav og desuden roses for sin komfort og sikkerhed, er Baby Jogger City Mini GT.
#3 – Husk underholdningen
Uanset om køre- eller flyveturen er kort eller lang, er det altid en god ide at medbringe underholdning til børnene. Det kan være legetøj, en tablet eller noget helt tredje. Man kan ofte finde brætspil som ludo eller vendespil i rejseudgaver, så de ikke optager for meget plads. De kan underholde på farten, men også når I er ankommet og mangler lidt aftenhygge.