Nemme tips til videoovervågning af hjemmet
Hvis du ejer et hus, overvejer du måske at overvåge hjemmet. Det kan der være flere gode grunde til. Måske bor du i område, der ofte er udsat for indbrud. Eller måske har du en masse dyre designermøbler, som du gerne vil passe ekstragodt på. Det kan også være, at du rejser meget, og derfor gerne vil afskrække en eventuel indbrudstyv.
Uanset hvilken grund du har, kan du få videoovervågning i dit hjem. På den måde kan du altid følge med i, hvad der sker hjemme hos dig. Hvis uheldet er ude, og der er indbrud i dit hjem, vil videoovervågningen også give dig bevismateriale, som du kan anvende efterfølgende. Læs mere om videoovervågning af eget hjem i det følgende.
Er det lovligt at videoovervåge mit eget hjem?
Som udgangspunkt er det lovligt at videoovervåge din private grund. Der er dog visse regler, som du bør være opmærksom på.
Først og fremmest er det kun din grund, som du må overvåge. Det betyder altså, at du ikke må overvåge offentlige arealer eller andres private grund. Hvis du derfor vælger at opsætte videokameraer hjemme hos dig selv, skal du sikre dig, at de ikke optager offentlige veje, naboens grund eller lignende.
Skal jeg skilte med overvågningen?
Hvis du opsætter videokameraer i dit hjem, er du forpligtet til at skilte med det, hvis der er såkaldt almindelig færdsel på din grund. Almindelig færdsel er et bredt begreb, der blandt andet dækker over:
- Personale fra dagrenovationsbilen
- Postbude
- Eventuelt besøg fra hjemmeplejen
- Rengøringspersonale
De fleste mennesker har almindelige færdsel på deres grund i et eller andet omfang. Derfor er det også lovpligtigt at skilte med videoovervågningen. Derudover har det også en vis præventiv effekt, at du viser over for en eventuel indbrudstyv, at vedkommende vil blive filmet.
Må jeg dele billederne fra videoovervågningen?
I Danmark er der meget klare og strenge regler om, hvilke billeder der må deles. Selvom du optager nogen på din private grund, må du derfor ikke dele billederne med andre.
Hvis du har indbrud, har du naturligvis lov til at vise billederne til politiet. Herefter kan de bruge dem i deres efterforskning. Politiet kan i nogle tilfælde selv vælge at dele billederne, hvis de har brug for offentlighedens hjælp for at kunne opklare sagen.
Hvis du selv deler billederne efter et eventuelt indbrud, bliver det betragtet som selvtægt. Derfor kan du blive straffet for ulovlig deling af billeder.
Hvor længe må jeg beholde billederne fra videoovervågningen?
Du må gemme videomaterialet i op til 30 dage. Medmindre, at der er en god grund til at beholde materialet endnu længere. Hvis der derfor ikke har været nogen ulovlig aktivitet på din grund, skal du derfor slette materialet senest 30 dage efter, at det er blevet optaget.