Nemmetips

Tips og tricks

Nemmetips

Tips og tricks

Tips til boligenTips til børn

Nemme tips til at friske børneværelset op

Børn ændrer hele tiden interesser, og de vokser lynhurtigt fra det lækre børneværelse, du ellers endelig havde fået taget dig sammen til at lave til dem. Heldigvis findes der så mange produkter til børn, at du med få tricks kan forvandle børneværelset til lige netop den interesse, dine børn har lige nu.

Børnenes helte på væggen

I dag bliver det meste tapet lavet som smart-tapet, der både er nemt at sætte op og nemt at tage ned. Du kan købe tapet med alle typer motiver for børn, så det gælder faktisk bare om at kunne bestemme sig.

Hvis du køber smart-tapet, skal du bare smøre klister direkte på væggen og sætte tapetbanerne op. De trækker sig ikke sammen, når de tørrer, så du skal ikke tænke på samlinger og overlap, som man skulle med det klassiske papirtapet. Hvis du skal skifte tapetet ud igen om nogle år, trækker du det yderste lag af, og så har du en papirbagside siddende på væggen, som du både kan male og tapetsere direkte ovenpå.

Hyggestunder i bløde møbler

Ligesom du har en sofa i stuen, har dit barn også brug for et blødt sted at sidde på sit værelse. Det er her, de kan slappe af, læse den første bog eller måske tage en middagslur på de lange dage. Børnestole fås i alle størrelser, farver og motiver, så du kan helt sikkert finde noget, der passer til dit barn. Tag barnet med på jagt og find en stol, der rammer plet. Den skal både være flot og god at sidde i, så vær ikke bange for at prøve et par stykker.

Et lækkert gulvtæppe

På de fleste børneværelser findes der et legetæppe, som danner grundlag for mange timers leg. Om det er den klassiske bilbane eller et andet motiv, vækker et flot tæppe altid glæde. Et tæppe fylder også meget i rummet, så du kan virkelig gøre en stor forskel ved temaet og indretningen med et nyt tæppe.

Skriv et svar