Nemmetips

Tips og tricks

Nemmetips

Tips og tricks

Generelt

Lønsikring: Sådan beholder du det meste af din løn, hvis du bliver fyret

Med en lønsikring opnår du et ekstra sikkerhedsnet, hvis du bliver fyret. Du vil nemlig få næsten den samme indtægt, som før du blev fyret, hvis du lønsikrer dig.

Lønsikring er en forsikring, du tegner, hvor du og din familie er garanteret en indtægt på næsten det samme niveau, som da du var i job, når du bliver fyret. Det er smart, da det kan være svært at få økonomien til at hænge sammen, hvis du bliver fyret.

Med en lønsikring undgår du, at du er nødt til at sælge din bil, dit hus og lignende værdier, hvis du bliver fyret. Det er særligt en god idé at lønsikre dig, hvis du har mindre børn, der kræver en vis form for indtægt.

Med andre ord er din økonomi sikret, og du får ro i maven, selv hvis du skulle blive fyret fra dit job. Lønsikringen er et supplement til dine dagpenge, som du får overført oveni. De fleste a-kasser, der tilbyder lønsikring, garanterer, at du får op mod 90 % af din nuværende løn udbetalt.

Flere faktorer afgør din sats

Der er flere forskellige faktorer, der spiller ind, når det skal vurderes, hvor meget du får udbetalt i lønsikring. Det afænger blandt andet af din løn, dækningsgrad samt det lønsikringstilbud, du har fået fra din a-kasse.

Det er forskellige fra a-kasse til a-kasse, hvor meget du får udbetalt af din nuværende løn, hvis du bliver fyret og har sikret dig med lønsikring. I nogle a-kasser vil du opleve, at du får 80 %, imens du hos andre kan få helt op mod 90 % af din løn.

Vær opmærksom på, at det er procenter af din bruttoløn uden arbejdsmarkedsbidrag, du får udbetalt. Din bruttoløn er den løn, du får på nuværende tidspunkt, inklusiv bonusser, provision, bil og telefon.

 

Skriv et svar