3 tips til dig, der gerne vil have bedre isolering
Bedre isolering er lig med penge sparet. Sådan er det. Hele grunden til at vi alle sammen fokuserer på bedre isolering er fordi det kan spare os penge på bundlinjen – faktisk rigtig mange penge. Vi har derfor lige lavet lidt research, og vi har fundet frem til 3 tips til dig, der gerne vil have bedre isolering (og sparer penge på bundlinjen).
Investér i et nyt tag
Taget er en stor synder, når det gælder isolering. Når der er tale om et gammelt tag, kan du uden tvivl mærke det på varmeregningen. Et gammelt tag er dog ikke kun dårligt for varmeregningen, men det er faktisk også generelt dårligt for pengepungen, fordi det kan føre til skader, som kan være meget dyre at reparere. Hvis du har et ældre tag, giver en ny tagkonstruktion med undertag mulighed for at opgradere isoleringen under taget til dagens standarder. Det mindsker varmetabet betydeligt samtidig med at du undgår træk, kuldebroer og andre ubehageligheder. Selvom det er en større udgift, så er det alle pengene værd i sidste ende. Du kan læse meget mere om fordelene ved at nyt tag lige her.
Investér i isolering af rørene
Varme er ikke gratis og al varme, der kommer fra et fyr eller fra fjernvarmen betaler du for – også den, der forsvinder undervejs i rørene. Det vil derfor altid være en god forretning at isolere alle de varme rør. Du tænker måske at dette ikke berører dig, fordi du bor i et nybyggeri, men uisolerede rør findes faktisk både i ældre huse og nybyggeri, så det er bare med at få tjekket installationerne. Udgiften til denne isolering bliver sparet ind på tre til fire måneder, og herefter er det bare ekstra penge på kontoen hver måned.
Investér i hulmursisolering
Hvis du bor i et ældre hus, og du er i tvivl om, hvorvidt der er god isolering, er den eneste måde at tjekke det på ved at kigge ind i muren. I mange huse er der isoleret for lidt, hvilket betyder, at det ville være en god idé at puste granulat ind. Hulmursisolering er også en større udgift, der tjener sig ind på cirka 10 år, men det vil være at mærke med det samme med både et varmere hus og et forbedret indeklima.