Nemmetips

Tips og tricks

Nemmetips

Tips og tricks

Tips til hverdagen

3 kæmpe fordele ved personlig træning

Det kan for mange virke som en dyr investering at kaste penge efter personlig træning, når de gerne vil komme i form og måske tabe sig et par overflødige kilo. Men der er faktisk rigtig mange fordele ved at vælge at investere i en personlig træner, hvis man gerne vil nå sine mål – det kan faktisk være altafgørende for, om du overhovedet når i mål.

1. Du får konkrete og realistiske målsætninger

Du kender det helt sikkert fra dig selv. Nu skal du i gang og så skal du bare tabe dig så og så mange kilo inden for en måned. Det er dog ofte et urealistisk mål – og så er det samtidig også meget ukonkret, fordi hvordan opnår man egentlig det? Er det træning? Er det kostomlæsning? Er det måske helt at sulte sig selv? En personlig træner sætter sig ind i dig som person og ved, hvad du kan opnå og hvordan du opnår det. Du får på den måde nogle konkrete og realistiske mål, som I i fælleskab kan arbejde jer hen imod.

2. Du får motivation

Det kan være svært at holde motivationen ved lige, når man står helt alene med træningen. Det er også nemmere at droppe træningen en dag, to dage og tre dage, hvis man kun står til ansvar over for sig selv. En personlig træner kan hjælpe dig med at holde motivationen ved lige. Hvis I har faste dage og tidspunkter, I mødes på, så kan du ikke bare sno dig udenom, fordi du har jo en aftale – og du har jo også betalt for det. I løbet af træningen kan en personlig træner også hjælpe dig med at give det ekstra, så vi rent faktisk får noget ud af din træning.

3. Du undgår skader og overbelastning

Det kræver en stor viden om kroppen og træningsmaskiner og lignende for at vide, hvordan man træner rigtigt. At træne forkert ender nemlig ikke kun i at du ikke opnår dit mål, men kan faktisk ende med store skader og overbelastninger – du ødelægger med andre ord kroppen frem for at styrke den. En personlig træner kan vise dig, hvordan du træner rigtigt og undgår skader og overbelastninger.

Skriv et svar