3 kæmpe fordel ved at være frivillig i udlandet
Går du og overvejer at blive frivillig i udlandet? Læs med her og hør om 3 kæmpe fordele ved at være frivillig i udlandet. Når du er færdig med at læse denne artikel, er du helt sikkert overbevist om, at du skal ud og melde dig til frivilligt arbejde i udlandet.
Ny viden, kompetencer og erfaringer
Hvis du melder dig som frivillig i udlandet, kan du selvfølgelig selv vælge, hvad du gerne vil arbejde med. Det kan være alt fra medicin på hospitaler til undervisning på skoler, og der er helt sikkert noget for enhver. Uanset hvad du vælger, så har du de bedste forudsætninger for at opnå ny viden, kompetencer og erfaringer inden for dette område, som du kan bruge, når du er tilbage i Danmark. Det er en enestående egenskab på f.eks. et CV eller en kvote 2 ansøgning, der helt sikkert skaffer dig enten et job inden for din branche eller skaffer dig adgang til din drømmeuddannelse. Foruden ny viden og kompetencer, viser frivilligt arbejde i udlandet nemlig også, at du er et selvstændigt individ, og det er en meget vigtig egenskab på ethvert arbejde og på studiet.
Nye mennesker og udvidet netværk
Når du arbejder som frivillig i udlandet, møder du selvfølgelig de mennesker, som du hjælper. Du lærer på den måde en helt ny kultur at kende, og du lærer meget hurtigt, hvordan du begår dig i den nye kultur. Derudover møder du også de mennesker, som også er kommet for at hjælpe. Det kan være frivillige fra andre lande eller andre frivillige fra Danmark. Uanset lærer du en masse nye mennesker at kende, får udvidet både dit personlige og måske endda professionelle netværk og du ender med venner for livet.
En oplevelse for livet
Frivilligt arbejde i udlandet er en unik oplevelse, som ikke kan sidestilles med noget som helst andet, hverken ferier i udlandet, backpackrejser eller interrail. Det er nemlig ikke en ferie, men giver en helt unik oplevelse af landet, hvor man er frivillig, da man bliver som smeltet sammen med kulturen og menneskerne. Man oplever på den måde ikke landet som en turist ville gøre, men oplever landet som det rent faktisk er – det er med andre ord en oplevelse for livet.